Solskadet hud.
PR/ Solskadet hud har gennem mange år været en meget populær behandling.
Denne form for behandling får huden til at se yngre og sundere ud. Det er den behandling, som også på samme tid kan reducere rødme og kar-sprængninger, fjerne sol og alderstegn som brune pletter og uens pigmentering, reducere hudporernes størrelse og for bedre hudens struktur ved at øge kollagen dannelsen i huden.
PR (Photo-rejuvenation)
Foryngelse af hud ved processen med IPL (Intens Pulseret Lys). Huden forandrer sig med alderen. Sollys og solarium har langt den største del af skylden for hudens aldring, som viser sig ved, at huden bliver mere slap, der opstår grove porer, pigmentskjolder, rødme og kar udvidelser. Behandlingen give huden et mere friskere og yngre udseende. Ansigt, hals, bryst, krop, arme og ben kan behandles.
Metode
IPL har dual filtre og filtreres, så den ønskede bølgelængde der rammer ned i huden. Behandling som gives, er individuel fra person til persons hud og farvetype. Maskinen indstilles efter den enkeltes hudtype og aldersforandringer, således at den maksimale effekt opnås.
Effekt
PR applikationen reducerer synlige, overfladiske karudvidelser samt diffus rødme. Solinducerede pigmentskjolder reduceres. Grove porer og fine rynker i huden reduceres og man opnår en forbedring af hudens struktur. Undersøgelser har vist, at man kan øge effekten ved at give 2 behandlinger med ca. 1 måneds mellemrum. Mange ønsker vedligeholdelsesbehandlinger eller forebyggende behandlinger.
Disse kan med fordel gives med 3-12 måneders mellemrum. Effekten på de fine rynker kan først vurderes efter 12 uger eller 3 måneder. Effekten af behandlingen på karudvidelser er som regel gode, men kan variere fra person til person afhængigt af karrenes beskaffenhed, størrelse, lokalisation og årsag.
Ofte er det nødvendigt med gentagne behandlinger. Hos nogle få, kan karrene ikke fjernes, men reduceres og behandlingen fjerner ikke en evt. tendens til at danne nye kar udvidelser.
Pigmentskjolder, som ligger i overhuden fjernes let med IPL (PR applikationen). Pigmentskjolder, som ligger dybere er svære at fjerne med alle typer behandling. Effekten af behandlingen er varierende fra fuldstændig fjernelse af pigment til delvis eller ingen effekt, afhængig af pigmentets type og årsag. I en del tilfælde kræves mere end en behandling. Hudens struktur forbedres ved at lyset trænger ned i læderhuden (dermis) og fremkalder en ganske let og kontrolleret inflammation. Denne sætter gang i produktionen af vækstfaktorer, der igen stimulerer hudens bindevævsceller til at øge produktionen af kollagen, elastin og glucosaminoglycaner. Produktionen holder sig højere end normalt og falder løbende over de næste 2-6 måneder til normalniveauet igen. Behandlingen fjerner ikke rynker, men kan give en langvarig bedring af hudens struktur. Hudens porer bliver mindre, overfladen glattere og man opnår et mere ungdommeligt udseende. Graden af effekt varierer fra person til person. Effekten ses gradvist i løbet af nogle måneder efter hver behandling.
Behandling
En behandling af et helt ansigt tager under eller ca. 30 min. Behandlingen er ikke smertefri, og hver lyspuls føles som en stærkt prikkende varme. Der kan være en efterfølgende brændende fornemmelse i huden, eller en slags solskollerhedsfornemmelse.
Efter behandling
Huden kan være varm, rød og let blussende. Der kan forekomme varierende grader af hævelse især omkring øjnene og på kinderne. I sjældne tilfælde kan der komme små sår eller blærer som heler efter 3 til 6 dage.
Ved behandling af pigmentskjolder, kan der svarende til disse ses en mørkfarvning. Efter 1 til 2 dage vandrer mørkfarvningen op til overfladen af huden, dvs den nærmes bliver trukket op via lyset fra applikationen og skaller af efter 5 til 10 dage, hvad er en ganske naturlig reaktion. Det behandlede hudområde kan vaskes, og der kan anvendes make-up umiddelbart efter behandlingen.
Forsigtighedsregler
Huden må ikke være solpigmenteret, solariebrun eller brun af selvbruner. Der må ikke tages sol/larium 4 uger forud for og 4 uger efter behandlingen. Hvis man færdes i solen i den første måned efter behandlingen, skal man anvende en solcreme (faktor 30-50), dette er vigtigt at følge denne instruks.
Bivirkninger
I sjældne tilfælde ses en forbrænding med væskende forandringer (vabler) og sår efter behandlingen, som heler efter 5-10 dage. Ved behandling af solpigmenteret hud eller mørkere hudtyper, er der risiko for en overfladisk forbrænding, som kan give efterfølgende lys- eller mørk- farvning af huden. Hudfarven normaliseres oftest efter 3 til 6 måneder. Hvis man ikke beskytter huden mod solen, inden den har normaliseret sig efter behandlingen, er der risiko for mørkfarvning af huden.
Prisen for disse områder ligger ved flg.
HELE ANSIGT: 2000.kr
HALS : 1000.kr
Brystkasse. : 2500.kr
Hvis man tager alle tre behandlinger samtidigt koster det 3700.kr
Hele Arme koster: 2000.kr
1/2 Arme Koster : 1500.kr
Ben m.m. og andre steder skal ses “fysisk” for at kunne give et retvisende tilbud og ikke over telefonen.
det er priser pr. behandling, man kan dog godt købe flere behandlinger og opnå en rabat.
SE Photo rejuvenation behandling tryk på dette link
Mvh Supremellipse